Den store rejse

Den store rejse er et pilotkunstprojekt, som Halsnæs Visionspulje har valgt at støtte økonomisk. I projektet vil de ældste børnehavebørn komme ud på en lang fantasirejse med vikingeskibet ”Valhalla”. Rejsen leder hen til, at børnene i foråret 2022 møder Valhallas skaber, Misja Rasmussen, som skal hjælpe med at lave et rigtigt kunstrelief.

I relieffet bliver børnenes og Misjas værker placeret som symboler på den rejse, de har været på, inden værket får plads ude foran Ølsted Børnehus, så alle kan få glæde af det i Halsnæs. Ligesom det kan inspirere til nye kunstrejser.

Samtidig har Misja sat en produktion af vikingeskibe i bronze i værk. Der er tale om små og mellemstore kunstværker til pryd og leg i hjemmet både inde og ude. Alle har mulighed for at købe et af skibene i flere forskellige størrelse. Indtægterne fra salget går til projekt ”Den store rejse”. Pædagogerne og Misja håber dermed at kunne udvide projektet til at omfatte flere børn. Desuden kan flere indtægter og øget støtte få kunstrelieffet til at vokse til en legeskulptur i form af et skib.

60.000 kr er tilstrækkeligt til, at projektet kommer i mål.

  • Køb et vikingeskib HER.

Beskrivelse

Vikingeskibene er udviklet af Misja Kristoffer Rasmussen som et led i en sponsor-indsamling til projektet Den Store Rejse i Halsnæs kommune ved børnehuset i Ølsted. Indtil nu har vi indsamlet 50.000 kr og mangler yderligere 60.000 kr til vores projekt

Kunstværket er modelleret i ler og derefter støbt i bronze – et materiale kunstneren har mere end 25 års erfaring med. Hvert skib er lavet i en støbeform og omsat til en vokskopi, som derefter retoucheres af kunstneren selv, inden den bliver sat i ovnen. Derefter støbes vokskopien efter den antikke teknik cire perdue, altså “tabt voks”-metode.

Køb af Skibe: ønsker du som privatperson eller på vegne af en virksomhed at erhverve kunstværket kan du købe eksemplarer i forskellige størrelser. Dermed sponsorerer du vores indsamling. Kontakt os på misja.k.r@gmail.com og få mere at vide om afskrivningsmuligheder med videre ved køb af kunst. – Ved køb modtager du et certifikat på, at du har købt et unika kunstværk.

Få dit navn eller firmanavn på sponsor-skiltet på det endelige kunstværk. Ved køb for minimum 25.000 kr vil dit sponsornavn blive nævnt i alle pressemeddelelser og det øvrige PR-arbejde. Det er også muligt at være anonym sponsor.

Ønsker man at købe flere skibe evt. til firmagaver eller andet er der mulighed for en god rabatordning ved yderligere kontakt.

Skibene er af bronze og kan tåle at stå både ude og inde. Vil du placere skibet i din have, er det muligt da skibet har et tapsystem som gør at det kan monteres nemt og elegant på granitsokkel eller lignende.

Du må regne med 3-6 ugers leveringstid, når de første skibe bestilles – senere i forløbet regner vi med kortere leveringstidtid.

  • Mere om køb et skib HER.
  • Læs om Den store rejse HER.